Smørum Golfklub byder vores gæster velkommen med en to-etager Driving Range, fordelt med 28 båse på hver etage, 4 boldmaskiner, bænke til at slappe af imellem svingene, lys og varmelamper fra kl. 07:00-22:00, året rundt, 2 puttebaner hvoraf den ene har lys ved mørkets frembrud. Et stort indspilsområde, hvor der er mulighed for at øve bunkerslag samt det vigtige chip. Vi har i alt 51 huller fordelt på vores fire sløjfer a 9 huller (Husesø, Ormehøj, Nørreskov og Skebjerg / Intermediate), samt to begynderbaner, 9 hullers Par-3 og 6 hullers Pitch & Putt. Samlet giver det over 12.000 meter golfbane til golfere på alle niveauer.
Desuden er der konferencelokaler, heraf et stort lokale med trykfølsomt Big Board med alt AV-udstyr.
JOSGOLF byder på lækker 2-rums Akademi Studie med alt tilhørende af det nyeste moderne elektronik. Her finder du også nogle af Danmarks dygtigste golftrænere under ledelse af headpro Jesper O. Sørensen, som kan klæde dig teknisk godt på inden din golfrunde. Du kan se priser for akademilektioner længere nede på siden. Er det udstyr eller tøj som du mangler, invitere Jesper dig inden for til Golfstores Flagship butik som ligger i klubhuset ved siden af restauranten.
Efter din runde, byder Restaurant Eagle velkommen med et nordisk inspireret køkken a la carte, og en masse forskellige menuer. 15 forskellige Microbryggerier kæler for enhver gane. Menukortet og priser kan du finde længere nede på siden. Restaurant Eagle er Smørum Golfklubs nye gastropub, med lækker og simpel mad af gode råvarer, elegant pakket ind i hyggelig stemning i rustikke omgivelser. Her lander man efter en runde golf med vennerne, spiser aftensmaden med familien, eller tager en let frokost med kollegaerne.