Med de nye boldautomater er det lige så nemt at trække bolde på driving rangen, som at betale elektronisk med dankort i for eksempel NETTO. (FOTO: JESPER VINZENTS)
Smørum Golfklub har fået nye boldmaskiner, som gør det lettere for dig og dine gæster at trække bolde på Driving Rangen.
Med din smartphone downloader du en særlig app (myNetPay, se logo nederst i artiklen), og med app'en kan du trække bolde, sætte penge ind på dit boldkort, og se, hvor mange penge du har stående.
Som medlem af Smørum Golfklub har vi på forhånd oprettet din nye boldkonto med dit DGU-nummer som user-id, og du får samtidig overført saldoen fra dit eksisterende boldkort til din nye boldkonto.
Gæster i Smørum Golfklub, som i dag har et boldkort, kan også oprette en boldkonto til de nye boldmaskiner, og benytte kontoen i app’en på samme måde som medlemmer. Gæster skal henvende sig i proshoppen for at få overført et eventuelt tilgodehavende fra tidligere boldkort til app'en. Desuden er der åbnet mulighed for, at både du og gæster kan trække bolde med Dankort/VISA og Mastercard.
Har du, eller dine gæster, ikke en smartphone, og derfor ikke kan benytte app’en, kan I få jeres boldkonto tilknyttet et traditionelt boldkort. Boldkortet fungerer uden magnetstribe, ligesom for eksempel et Rejsekort, og det kan købes i shoppen for 25 kr.
På de nye boldmaskiner er der trykfølsomme skærme, hvor du blandt andet kan vælge mellem fire forskellige mængder af bolde pr. kurv. (se foto herover).
Sådan bruger du app'en: |
Du kan hente myNetPay til din iPhone ved at åbne App Store fra din iPhone, eller til din Android, ved at åbne din Android-baserede mobil i Google Play. Når du har hentet app'en søger du efter organisation (hvilket er banen), og her skal du søge efter "Smorum golfklub" og ikke "Smørum". Skulle du have udfordringer i øvrigt med at få app'en installeret og komme igang, så er du velkommen i Sekretariatet, hvor du kan få assistance.
Sådan ser app'en ud på en mobil:
Sådan ser myNetPay app'ens logo ud, når du henter den i App Store / Google Play: