Nu kommer Europas fremadstormende kvindelige golfspillere snart til Smørum for tredje år i træk. I 2022 løb tre lokale amatørkvinder med de tre første pladser - Cecilie Leth-Nissen, Amalie Leth-Nissen og Natacha Høst-Husted. Alle tre er i dag blevet professionelle. I 2023 var det Gemma Clews fra Manchester, der hentede trofæ og €8.000 til bankkontoen og dermed tjente tilstrækkeligt med point til at kunne bevæge sig yderligere op under Ladies European Tours vinger.