Topmoderne udstyr og faciliteter på driving rangen i landets største golfklub gør det muligt at træne næsten døgnet rundt og hele året. (FOTO: FRANK UNDALL)
På Smørums Golfklubs driving range, kan du møde en af verdens bedste golfspillere, SGK’s dame proer Nanna Koerstz Madsen og Emily K. Pedersen (LPGA & LET), SGK’s herre proer Marcus Helligkilde (Europa Tour spiller) og Victor Østerby, og SGK’s dame elitedivisionsspillere, som har vundet DM i syv ud af 10 år - og desuden har vundet EM for golfklubber for kvinder to gange. Læs mere om alle bedrifterne i Hall of Fame.
Men der er også plads til hyggegolfere i alle aldre. Smørum Golfklub er nemlig "Åben for alle - go' nok til de bedste..."
Klubbens to etagers driving range med 28 båse på hver etage, fire boldmaskiner, hvor du kan bruge myNetPay og dankort, knagerække i hver bås til overtøjet, bænke til at slappe af imellem svingene, eller hvor din partner eller ven kan sidde og slappe af med en kop kaffe, mens du slår bolde. Miljøvenlige varmelamper luner efter behov, og det sensorstyrede LED anlæg lyser op fra kl. 07:00-22:00, året rundt (onsdage dog 09.00-22.00, så greenkeeperne kan komme til at vedligeholde landingsområdet).
Trænerteamet fra JOSGOLF råder over et to-rums akademistudie med den nyeste elektronik fra golfverdenen. På driving rangen finder du flere udfordringer - både de fysiske med greens fordelt rundt i forskellige afstande, som matcher både kort og langt indspil, samt det eftertragtede 200 meter skilt, hvor der er rig mulighed for at få alle jern og køller i sving.
Og så er der jo TOPTRACER RANGE...
Klik her for priser på rangebolde.
Har du i øvrigt brug for træning eller for at få hjælp, så kontakt vores trænerteam JOSGOLF. God fornøjelse.