Junior Camp er en af de begivenheder, hvor der både dystes på golfbanen, og hvor spillerne rystes sammen ved mere sociale arrangementer. (FOTO: FRANK UNDALL)
Formålet med Juniorafdelingens arrangementer er, at give juniorspillerne nogle oplevelser, som kan styrke sammenholdet i klubben, og skærpe den enkeltes lyst til at spille golf. Målet er, at medvirke til en bedre oplevelse, både i dagligdagen i klubben, men også når vi er ude for at spille turneringer.
Der er generelt et rigtig godt sammenhold blandt de ungdomsspillere, som har spillet gennem flere år. Det ses tydeligt ved træningen, og blandt andet på ture, hvor mange af de ældre og dygtige ungdomsspillere stadigvæk gerne vil med. Det er helt i ånd med klubbens motto: "Åben for alle - Go' nok til de bedste".
Herunder finder du nogle af de arrangementer, som typisk går igen år efter år:
Pode-weekend (en træningsweekend i Smørum med overnatning)
Junior-weekend
Ryder Cup - Smørum vs. Samsø
Afslutningsmatch og middag (Årets talent og Årets Junior kåres)
Julematch og afslutning