Det er langt fra hver gang eliten vinder Grand Prix og det eftertragtede trofæ. Her må JOS (Jesper Overgaard Sørensen) således give slip på trofæet, som Kim Tage Andersen vil holde godt fast i fremover.
Grand Prix er en årlig tradition, hvor eliten dyster mod klubgolfere. Når du deltager i de ni tællende klubturneringer, kan du optjene point til deltagelse. Men kun de seks bedste scores tæller. Hvis du har spillet færre end seks, tæller de selvfølgelig også.
Regler
Point gives til de første 10 i hver handicapkategori, med 12 point til nr. 1, 10 point til nr. 2, 8 point til nr. 3 og derefter 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1 point til de følgende placeringer. Point kan kun optjenes i Smørum Golfklubs almindelige klubturneringer.
Ved lige score for førstepladsen i Grand Prix-stillingen efter sidste runde spilles der omspil over 3 huller (Nørreskov 1, 8 og 9), og derefter sudden death på Nørreskov 9, indtil en vinder er fundet.
Top 10 kvalificerer sig automatisk til Grand Prix-finalen i oktober. Nr. 11 er første reserve, og nr. 12 er anden reserve, og så videre.
Finale
Formiddagen byder på foursomes/fourball, mens der om eftermiddagen spilles singler.
Kaptajnen for eliteholdet er Eliteudvalgsformanden, og kaptajnen for Grand Prix-holdet er Kim Tage V. Andersen. Begge kaptajner har 2 wildcards til rådighed.
De 10 bedste på Grand Prix-listen bedes kontakte kaptajnen straks efter opdateringen af den sidste klubturnering på hjemmesiden for at bekræfte deres deltagelse eller afbud til finalen, så eventuelle reserver kan tilkaldes.
Spillere kan ikke tilmelde sig til Grand Prix - bare spil med i en tællende klubturnering, og du vil automatisk være med i Grand Prix'et. Det vil give meget mere konkurrence om de eftertragtede pladser på finale-holdet.
Der er 9 turneringer, hvor der kan optjenes point til Grand Prix'et, og ud af dem vil de 6 bedste scores være tællende. Har man spillet færre, eller kun seks, vil de selvfølgelig tælle.
Ajourføring af Grand Prix stillingen sker løbende via GolfBox Order of Merit.