GRØNSØ Å SKAL GENOPRETTES

I samarbejde mellem Smørum Golfklub og Egedal Kommune restaureres Grønsø Å til gavn for alle - ikke mindst dyrelivet. Ændringen af åens løb er ren win-win for både naturen, miljøet og golfbanen, skriver Jesper Frigast Larsen på golf.dk. Vi bringer hele artiklen her.

< Tilbage
01-11-2023


Nørreskov 2 er et af de steder Grønsø å integrerer med golfbanen, og her er arbejdet med genopretning allerede gået i gang. (FOTO: KELD ØSTERGAARD CHRISTENSEN)


I tidligere tider slyngede åer og bække sig gennem det danske landskab og dannede rammen om gunstige levebetingelser for fugle, fisk, padder og insekter.

For at øge mængden af dyrkningsegnet jord blev mange vandløb dog før i tiden rettet ud, så de mere ligner kanaler. Det gælder også Grønsø Å, der løber tværs igennem Smørum Golfklubs arealer vest for København.

Åen overholder ikke de nuværende miljømæssige mål for vandløb om god økologisk tilstand, men det bliver der gjort noget ved nu. Åen bliver restaureret både øst og vest for golfbanen - og ikke mindst på golfbanen, hvor restaureringen sker i samarbejde mellem Smørum Golfklub og Egedal Kommune.

Restaureringen af vandområderne består i plantning af træer, udlægning af groft materiale, bundudskiftning fra sand til sten og grus og etablering af sandfang.

Herudover laver Egedal Kommune i samarbejde med Smørum Golfklub yderligere forbedrende restaureringer i Grønsø Å. Flere steder genskabes slyngninger af vandløbet, således at åen vil blive en mere integreret del af golfbanen, og betingelserne for dyre- og plantelivet forbedres.

Det er tiltag, der glæder Smørum Golfklubs direktør Keld Østergaard og chefgreenkeeper Per Rasmussen.

"Vi er lidt bange for fremtiden for vores vådområder, når vejret forventes at veksle mellem meget tørre og meget våde perioder. Dette projekt er med til at sikre Smørum Golfklubs baner i fremtiden, til gavn for naturen, men også til gavn for golfbanen", siger Keld Østergaard til Golf.dk.

"Med de nye slyngninger og uddybningen af åen vil åen fremover kunne rumme meget mere vand end nu. Der bliver også plantet 400 nye træer langs vandløbet med stærkt vandsugende rødder. Visuelt vil ændringerne også pynte på banen. Især andet hul på Nørreskov-sløjfen vil ændre karakter, ikke mindst fra backtee", siger Keld Østergaard.

Arbejdet med ændringerne af åløbet er allerede i fuld gang, og i det hele taget har Smørum Golfklub været godt tilfreds med dialogen og samarbejdet med Egedal Kommune, der bl.a. også medfører etablering af et nyt lyn-shelter til glæde for både golfspillere og vandrere.

"Tilpasningen af Grønsø Å vil give langt bedre vandkvalitet med højere iltindhold og bedre plante- og dyreliv i åen. Det vil være en stor naturmæssig forbedring og give endnu flere muligheder for gode naturoplevelser i området", siger formanden for Egedal Kommunes Klima-, Teknik- og Miljøudvalg, Bo Brøndum Pedersen (S).

"Vi har været meget glade for samarbejdet med Smørum Golfklub. Deres involvering og økonomiske bidrag har givet nogle muligheder, vi ikke ellers ville have haft. Der bliver flere rekreative muligheder i området, da der er offentlig adgang på golfklubbens stisystemer. På strækningen fra Råbrovej flyttes vandløbet, så det bliver synligt fra golfbanen, til glæde for både golfspillere og naturelskere", tilføjer Bo Brøndum Pedersen.


Bliv medlem i Smørum
Kom godt igang
SGK er "Åben for alle. Go’ nok til de bedste...". Det er nemt at komme i gang. Klik her og læs mere om hvordan du bliver medlem.
Udvid dit netværk
Bliv Erhvervspartner
Synliggør og profilér din virksomhed, så du bliver en del af Smørum Golfklubs netværk. Bliv SGK Erhvervspartner her.
Firma aktiviteter
Arrangementer
Book din næste event i Smørum Golfklub - enten som en Company Day eller benyt vores møde-/konferencefaciliteter. Klik her.
Del med dit netværk!
Her kan du dele siden med dit netværk
på et af nedenstående sociale medier.
Del på facebook
Del på LinkedIn
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Få vores nyhedsbrev med nyheder, specialtilbud og
invitationer til medlemsevents.
* skal udfyldes

Please select all the ways you would like to hear from Smørum Golfklub:

You can unsubscribe at any time by clicking the link in the footer of our emails. For information about our privacy practices, please visit our website.

We use MailChimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to MailChimp for processing. Learn more about MailChimp's privacy practices here.

Klar til golf
Borg & Bigum
ServiceHuset
Benny Johansen VVS
Bluecyb
Buus Jensen
CR El & Teknik
EDC Arne Madsen
Henry Andersen & Søn A/S
Memira
JSE Ejendomsservice
Ballerup Bladet
Cutter & Buck
CH Solutions
Smørum Vaskeriteknik
Caddie Golfrejser
Tømrermester Nørklit
Maler Barney
netavent
Epic Armoury
TEARK
DEKO
DS-DYRLUND
KI Rådgivende Ingeniør